Sandheden om mit kærlighedsliv

Jeg har besluttet at jeg vil begynde at bruge min blog, som jeg gjorde da jeg først åbnede den. Det var mit frirum og mit kærligste sted, hvor jeg kunne give slip og dele mine tanker og hvor andre kunne relatere, til det de selv gik igennem. Jeg mistede lysten til bloggen da den blev et arbejde for mig. Da reklamerne fyldte mest, der mistede jeg lysten til at skrive. Derfor har jeg besluttet at tage min blog tilbage, til hvad den gav mig og gjorde for mig før, det handlede om penge.

Og mit første indlæg tilbage skal omhandle kærlighed. Jeg føler mig klar til at åbne op om kærligheden og mine følelser til den. For et par måneder siden stod jeg frem med en ny fyr, som hed Robin. Vi gik fra at blive set i pressen og min Instagram sammen, til at have slået op, uden at fortælle hvorfor. Robin og jeg var både gode og dårlige for hinanden, men idag er vi gode for hinanden som venner og det har vi faktisk været siden. Jeg tror de fleste troede at han havde noget med ulykken at gøre i start Juli, men det kan jeg pointere han ikke havde. Robin kom ind i mit liv, da jeg havde det sværest. Jeg var dybt ulykkelig og røg hash hver dag. Jeg var ikke forelsket, men han udfyldte noget af det tomrum jeg havde inden i. Jeg kan se tilbage på forholdet idag og vide at det skulle ske, for at jeg kunne lære mere om mig selv. Jeg lærte med ham, at stole på fyre. Han gjorde nemlig alt rigtigt efter bogen, han var god ved mig. Men vi røg meget sammen – og var ikke produktive. Da jeg besluttede mig for at slukke for lyset, der slog vi op lige inden. Jeg sagde min afsked til alle. Da jeg lå indlagt på psykiatrisk afdeling i de uger, der var han der for mig igennem telefonen. Vi snakkede telefon og vi skrev sammen på sms. Jeg lærte der for første gang, at man kan slå op og stadig være der for hinanden, som venner. Men jeg lærte også at kærlighed skulle vente..

En del af at have Borderline (for mit vedkommende) er at jeg er tryghedssøgende. Jeg har altid haft brug for at have en kærlighed i mit liv. Det bunder vel i den forevige tomme følelse jeg har inden i. Ja, ligemeget hvilken medicin og behandling så gør diagnosen at jeg er tom og ensom inden i. Jeg kan ikke rigtig forklare hvorfor, det er bare sådan det er. Så jeg har altid søgt bekræftigelse, kærlighed og støtte i et andet menneske, hvilket er derfor i altid har set jeg har været i forhold og lige nu, er første gang i mit liv hvor jeg står på egne ben. Helt uden at have nogen form for Tinder apps, flirt i dm’s eller dates at tage på… Det er bare mig, der står på egne ben og det føles både sindssygt hårdt, men også sundt. Jeg har de sidste 3 måneder taget en kold tyrker for kærlighed. Det kan lyde skørt for mange, men for en pige med så slem Borderline som jeg har, så er det en stor ting. Før i tiden kunne jeg ikke sidde hjemme en Fredag aften alene, uden at invitere en fuckboy over for at være ved min side, om det så betød bare for et par timer – eller en nat. Så længe at der var en, så var jeg ikke helt ensom inden i. Jeg har haft det mest usunde forhold til kærlighed og til sex, men de sidste 3 måneder har lært mig at alle former for selvdestruktive mønstre kan brydes!

Jeg har lært at man ikke kan elske nogen, før man elsker sig selv. Jeg har lært at det føles godt ikke at lade mit humør påvirkes af andre. Jeg har haft to ekstremt hårde forhold, netop fordi det ene var et voldeligt forhold og det der kom efter var psykisk terror, hvor hele min sjæl og psyke blev misbrugt. Jeg går i behandling for at samle de knuste stykker op, der er tilbage af mig. Jeg vil beskrive det som, at jeg er ved at blive limet sammen. Jeg har lovet mig selv at næste gang jeg skal bevæge mig ind i et forhold, skal det være kærligheds ved første blik. Det skal være, så man får stjerner i øjnene når man kigger på personen. Det skal være, hvor man slet ikke er et sekund i tvivl om mennesket, der står foran mig. Det skal være et forhold hvor vi ikke deler alt med offentligheden. Et forhold hvor kærligheden vi har er nok – og spotlyset slet ikke fortjener, hver en bid af det. Vores nedture skal være vores nedture. Og vores romantiske øjeblikke, som er de mest intime, er fucking vores. Det skal bare være vores… og det skal være ægte. Det skal ikke bygges på likes eller hvor mange der synes vi er søde sammen. Det skal bare slet ikke handle om andre, for det har det gjort i mine tidligere forhold. Og det er ikke fordi jeg ikke kan lide mine følgere og vil være åben, det er bare fordi jeg savner at have noget, der er så ægte, at det er nok, at det bare er mit. Jeg har ikke prøvet hvordan kærlighed føles, når det kun er mit. Og jeg har aldrig mødt en kæreste, som tænkte at det ville være smukt hvis det bare vores kærlighed. Det vil jeg så gerne prøve..

… Og for nu, der er det bare mig og det føles så godt inden i.