1. Mad i kroppen = Energi. Noget jeg altid fik af vide, men ikke forstod betydningen af, fordi jeg var så opslugt i min spiseforstyrrelse. Som spiseforstyrret bestod det meste af min tid på at være helt udkørt af energi og jeg kunne falde i søvn HVERT SEKUNDT på dagen… Min krop var altid træt, øm og jeg var altid fyldt med blåmærker. Jeg var bleg, mine øjne var blanke og aldrig helt til stede. Uden mad, havde jeg ingen energi og dermed intet liv i kroppen og intet fokus. Da jeg overvandt min spiseforstyrrelse fik jeg et kæmpe slag energi, fokus og motivation til at forfølge mine drømme, leve og stå op om morgenen.
2. Noget af det der var mit største wake up call som spiseforstyrret var da den tilsidst ødelagde min krop og med det sagt, så mener jeg at mit immunsystem blev nedbrudt helt og det er jeg stadig efter mange måneder ved at opbygge med en helvedes masse vitaminer, varieret kost og styrke ved at helbrede. Til sidst røg jeg ind i en masse opkastning, som på bare 4 måneder fik ødelagt mine tænder, så jeg stod med en tandlæge regning på 30.000 kr… Det er mange penge som 18 årige at betale, men jeg måtte bide i den sure citron og tage ansvar for hvad jeg havde gjort ved mig selv. Mit største held var at jeg nåede at kæmpe i behandling, inden jeg mistede muligheden for at få børn, som er min største drøm.
3. Jeg har fået venner/kæreste! Noget der var nederst på min liste som spiseforstyrret var et socialt liv og faktisk vil jeg beskrive mig selv som en enspænder. Jeg skubbede alle væk, selv min familie og slog mine følelser fra, så jeg kunne koncentere mig om at tabe mig. Det kunne til tider blive meget ensomt og jeg ønskede ofte at jeg bare kunne være en normal pige med en masse venner, en sød kæreste og.. ja, et normalt liv! I takt med at jeg begyndt at spise, har jeg fået overskud og mit liv tilbage. Jeg har haft muligheden for at åbne mig op til andre mennesker, lukke dem ind og blive en del af mit liv. Jeg har fået både venner OG en skøn kæreste, som jeg er blevet tryg ved og som roser mig for min 10+ kg tungere krop.
4. Noget vi unge kvinder går meget op i, kan vi godt indrømme er bryster, røv… Ikke? Eller det gør jeg ihvertfald. Min spiseforstyrrelse startede i en tidlig alder og svingede i perioder. Den startede lige da jeg ramte puberteten hvilke ikke gav min krop lov til at arbejde på min kvindelige udvikling og derfor stod brysterne også stille og de forblev 3-klasses bryster helt til jeg var 18. Det er sgu’ ikke fedt, specielt når resten af familiens kvinde har gode gener når det kommer til store bryster og man egentligt selv ønsker dem. Da jeg begyndte at spise tvivlede jeg på at brysterne og røven ville komme med mig, men det gjorde de! Efter 4 måneder med massere mad og lidt junk hist og her, så er jeg sgu rykket fra en A til en B. Og så er bagdelen sgu’ også blevet for stor til bukserne kunne komme op over, så nu er jeg rykket fra en xsmall til en Medium. Det kan lyde skræmmende og jeg kæmpede med tanken om størrelserne i starten, men nu har jeg fundet skønhed i min formede krop.
5. Noget der måske også er under fokus, men jeg nævner igen er at du aldrig vil føle dig svimmel igen! Det var noget jeg døjede meget med og faktisk så kunne jeg også besvime (det skete 3 gange ca..). Jeg var ALTID svimmel netop fordi min krop var dehydreret og faktisk blev jeg vant til det! Nu hvor jeg er rask kan jeg blive helt vildt bange, når jeg bliver svimmel/dehydreret. Det er så godt at have fokus igen.
6. Ingen stress/bekymring om kalorier. Det tager tid, kræfter og svinger humøret helt vildt når man hele tiden skal tælle kalorier og planlægge sine måltider. Det tog mange timer af min dag og jeg kunne intet spise, uden at tælle kalorierne først. Er det sådan livet skal være? NEJ, vi har brug for mad for at leve og uden det så suger vi vores liv ud af kroppen.
7. Ingen blåmærker! Med mindre du selvfølgelig falder og slår dig .. Noget jeg fandt mest irritabel ved min spisforstyrrelse var alle de blåmærker jeg fik ud af blå (grundet mangel på mad). De er grimme og skaber mange spørgsmål omkring dig som “Er du blevet slået?” og en stor bekymring fra folk der tror der er sket dig noget. Kunne snildt have 8-10 blåmærker af gangen og det er jeg så glad for ikke at have mere! Nu kan jeg have brune skinnende stænger uden mærker.
8. Bliv rask, så du kan overholde dine aftaler! De fleste spiseforstyrrede (inkl. mig selv) har svært ved overholde aftaler og faktisk vil jeg sige at jeg aflyste ALLE aftaler jeg lavede. Jeg kunne have lyst til det dagen inden og vågne op helt ødelagt inden i og det kunne både være energi mangel + stress over mad/træning. Som rask står jeg nu altid op tidligt hver morgen og har en fyldt kalender! Jeg kommer ALTID ud af sengen og aflyser aldrig mine aftaler.
9. Du kan ikke leve imorgen, hvis du dør idag. Et citat der virkeligt ramte mig og stadig rammer mig, de dage hvor jeg tænker tilbage på min tidligere spiseforstyrrelse. Noget jeg glemte/eller ihvertfald ikke lyttede til var at man kan miste sit liv. Jeg troede jeg havde styr på alt, men når jeg tænker tilbage ved jeg nu at jeg slet ikke havde styr på noget og at jeg følte mig uovervindelig fordi jeg lyttede til mine indre dæmoner. Mad holder os i live og det glemmer man hurtigt, når man er låst inde i sine tanker.
10. Så du ikke længere behøver lyve overfor dem du elsker.
